Efter 20 år som selvstændig dyrlæge og veterinærsygeplejerske med en kalender booket ud alle ugens dage, drømte vi om en lidt mere stille og rolig tilværelse på landet, omgivet af vores store passion, nemlig dyr.
På en ferie i Frankrig, hvor vi sad og spiste frokost på en lille bjergrestaurant med gederne springene rundt udenfor, faldt det os pludselig ind, at det var da det vi skulle. Og så var ideen til gedemejeriet lagt.
Der gik nogle år med research og forskellige ostekursus, men i 2013 tog vi springet og flyttede til Bornholm.
Der gik yderligere nogle år med at bygge ny gedestald og mejeriet, men i 2017 var vi endelig klar til at slå dørene op.